Bander, bomber og bagmænd

Af Mogens Lauridsen i samarbejde med Preben Lund

“Den første dag, jeg mødte til tjeneste i patruljen, blev jeg sammen med en håndfuld andre betjente trukket til side og spurgt, om vi kunne tænke os at arbejde under cover på Christiania, eller sagt med mere almindelige ord gå rundt i området på en måde, så ingen fattede mistanke om, at vi var politifolk.”

Han var gadebetjent på Vesterbro, under cover-betjent på Christiania, aktiv i politiindsatsen under bandeopgørene mellem rockere i 1990’erne, central koordinator i rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København og i politiets indsats under COP 15.

Politiinspektør Mogens Lauridsen har prøvet det mest i de 40 år, han har været i politiet. Mødt det hårdkogte miljø på gaden. Anholdt småsvindlere og platugler. Jagtet store og små narkohandlere. Haft det operationelle ansvar for nogle af de mest spektakulære politiaktioner i de seneste årtier.

Mogens Lauridsen er politimand af hjertet og fortællingen om hans karriere afspejler, hvordan politiet har forandret sig dramatisk i fire årtier. Med et glimt i øjet fortæller han om udfordringerne i det arbejde, han elsker – jobbet som politimand.

Bander, bomber og bagmænd foreligger nu i en udvidet, anden udgave. Bogen er blevet til i samarbejde mellem Mogens Lauridsen og journalist ved DR Nyhederne Preben Lund.

296 sider.  Bogen findes i en luksusudgave og en hæftet udgave. Køb bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *