Fløjtemanden

Af Bjørn Schiønning

“Først gik manden lidt rundt om drengene, mens han fløjtede sin enerverende melodi. Da han i nogle minutter havde demonstreret, at han i den grad nød sin magt, gik han hen til drengene, satte sig på hug ved siden af dem, trak en revolver op af lommen og pressede den mod Dennis’ nakke.”

Tre unge mænd var tilfældigvis på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det kostede to af dem livet. De blev ofre for en psykopatisk morder, der fløjtede, inden han affyrede de dræbende skud.

Dobbeltdrabet på Femøren på Amager var en af 1980ernes mest opsigtsvækkende kriminalsager. Uden noget motiv skød den makedonisk fødte Naum Conevski med koldt blod to unge mænd, mens den tredje slap væk med skudsår.

Inden drabet havde Conevski siddet i fængsel for voldtægt mod flere kvinder. En medarbejder i Kriminalforsorgen og to journalister ved Ekstra Bladet mente, at Conevski var uskyldig. Avisen kørte en intens kampagne og helt usædvanligt blev sagen genoptaget og Conevski frifundet. Han blev tildelt en stor erstatning, inden han kort tid efter udførte dobbeltdrabet.

Fløjtemanden er historien om et koldblodigt drab og en mediestorm, der gik helt galt og fik tragiske følger.

Bjørn Schiønning er journalist ved DR Nyhederne.

192 sider. Bogen findes i en luksusudgave og en hæftet udgave. Køb bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *