Dansk Politiidrætsforbund

Dansk Politiidrætsforbund organiserer idrætsaktiviteter for cirka 10.000 ansatte i dansk politi.

I forbundet formålsparagraf hedder det, at forbundet skal stimulere og fremme frivillig udøvelse af idræt, motion og samvær inden for dansk politi. Baggrunden er naturligvis, at det er vigtigt, at ansatte i dansk politi sikres mulighed for at holde sig i fysisk god form, således at han/hun er i stand til at matche de fysiske udfordringer, politigerningen ofte stiller den ansatte over for.

Dansk Politiidrætsforbund blev stiftet i 1946. I dag kan medlemmerne dyrke næsten enhver idrætsgren. Forbundet afholder ikke mindre end 16 danske politimesterskaber i lige så mange forskellige idrætsgrene og dertil kommer er stort antal andre politiidrætsarrangementer gennem året.

Der er i øjeblikket 52 politiidrætsforeninger fordelt over det ganske land, og disse har på forskellig vis skabt rigtig gode muligheder for at motionere, såvel som i eget motionslokale indrettet på de enkelte tjenestesteder som ved deltagelse i turneringer såvel under Dansk Firma Idræts Forbund, DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeningen) og Danmarks Idrætsforbund.

De fine resultater og det meget høje aktivitetsniveau kan kun lade sig gøre, hvis det nødvendige økonomiske grundlag er sikret, og her er indtægterne fra salget af bøger fra Nyt DPIF et vigtigt bidrag.

Lukket for kommentarer